Tilmelding og venteliste

Optagelse i Teaterbutikken kræver tilmelding på vores venteliste. Få adgang til listerne, samt svar på dine spørgsmål på denne side

Åbent hus og prøvetimer i uge 23

Du kan komme til prøvetime på Teaterbutikkens hold i uge 23. Det er gratis og alle i den relevante aldersgruppe er velkomne. Men du bliver kun tilbudt en plads, hvis du står på vores venteliste.
Det er gratis at tilmelde sig ventelisten.

Du kan komme til prøvetime på:

Børnehold (4.-7. klasse)
Mandag - torsdag kl. 15:15-16:30

Ungdomsgruppe (14-18 år)
Onsdag kl. 18:00-19:00

Voksenhold (18-22 år)
Mandag kl. 18:00-19:00

Alle holdene optager nye elever med opstart i august 2026

Spørgsmål og svar vedrørende tilmelding og venteliste

Fold alle ud

Hvordan ved jeg om Teaterbutikken er noget for mig/mit barn?

Når vi har ledige pladser afholder vi åbent hus, hvor elever i den relevante aldersgruppe kan komme til prøvetime. Vi inviterer børn på ventelisten til åbent hus, men man er også velkommen, hvis man endnu ikke står på ventelisten.

Kan I tilmelde mit barn til ventelisten?

Nej. Vi kan ikke oprette en profil på ventelisten for dig, men du er velkommen til at kontakte os på mail teaterbutikken@kk.dk, hvis du oplever at der er problemer i oprettelsen eller du har øvrige spørgsmål.

Hvornår får jeg tilbudt en plads?

Børnegruppen, Ungdomsgruppen og Voksengruppen modtager nye elever ved skoleårets start i august.

Børnegruppen har ekstraordinært optag mellem efterårsferien og juleferien, hvis der opstår ledige pladser.

Ungdomsgruppen optager ikke nye elever efter skoleårets start.

Voksengruppen kan optage nye elever, efter august, hvis det ikke forstyrrer evt. forestillingsarbejde. Send en mail til teaterbutikken@kk.dk for information om ekstraordinært optag i Voksengruppen.

Du kan få oplyst din plads på ventelisten ved at henvende dig på teaterbutikken@kk.dk, Att. Mette

Hvad koster det at stå på ventelisten?

Det er gratis at tilmelde sig og stå på ventelisten.

Skal man bo i Københavns kommune for at få tilbudt en plads?

Ja. Mindst én forælder skal have bopæl i Københavns Kommune for at få tilbudt en plads i Teaterbutikken. Er eleven udeboende skal denne selv have bopæl i Københavns Kommune.

Kan der søges om friplads?

Du har mulighed for at søge økonomisk tilskud for børn under 18 år for nedsættelse af kontingentbetaling for Teaterbutikken.

Læs mere om friplads her: Information om Friplads | Teaterbutikken

Kan man få en prøvetime?

Vi afholder åbent hus og prøvetimer inden optagelse af nye elever på hold. Som regel i maj/juni og i oktober/november. Hvis du står på vores venteliste, vil du blive inviteret. 

Det er gratis at komme til prøvetime i Teaterbutikken

Hvad koster det at gå på Teaterskolen?

Børnegruppe: Det koster 600 kroner om måneden at gå i børnegruppen i Teaterbutikken. Betalingen sker månedsvis forud, den 1. i hver måned, 11 måneder om året. Juli er betalingsfri måned.

Ungdomsgruppe: Det koster 950 kroner pr. halvår at gå på ungdomsholdene i Teaterbutikken. Kontingent betales forud pr. 1. august samt pr. 1. januar.

Voksenhold: Det koster 900 kroner pr. halvår at gå på voksenholdet i Teaterbutikken. Kontingent betales forud pr. 1. august samt pr. 1. januar.